Dansk version

Forside     |     Om COBA2010     |     Sponsorer     |     Deltagere     |     Rute     |    Billeder     |     Kontakt  

Billeder fra turen juli 2009


29 juni kl. 0600 var det afgang til Roskilde for at hente Kim. Jess (til højre) var så flink at følge mig til Roskilde, så jeg ikke skulle køre den lange tur fra Smørum alene.























Vel ankommet til Roskilde, liner vi lige op til fotosession, hvorefter Kim og jeg drøner sydpå alene. Tak til Jess for følgeskabet. Kim havde iøvrigt købt sin racer hos Heino Cykler 3 dage forinden, så nul træning før turen for hans vedkommende, men hvad pokker - hvor svært kan det være ?

























Så blev det Rødby, dejligt med en pause på færgen. Kim ser noget brugt ud, men vi har da også kørt ca. 150 km. Faktisk måtte Kim ind på en resteplads lige syd for Køge (efter ca. 30 km. fra start), for lige at strække ryggen ud, resten af turen var mere eller mindre på viljen. Men løbetræning og viljestyrke er åbenbart ikke at kimse ad. Godt gået Kim.


























Det skal gøre godt med en frokost.



























Vær opmærksom på advarselsskilte om vejarbejde - ellers kan det godt gå galt.



























Der er absolut ingen problemer med at falde i søvn efter 6-7 timers cykling.



























Ind og finde noget at spise igen. Der skal spises og drikkes hele tiden, men energiforbruget er jo også enormt.
Læg mærke til Vision-cyklen, en til turen modificeret mountain-bike. Tri-styr samt racerdæk. Dækkene passede faktisk på samme fælg som mtb-dækkene normalt sidder på.
Turen næste år bliver dog på en "rigtig" racercykel.























På en cykeltur som denne kan man roligt drikke andet end light.



























Nogle ting SKAL der bare være tid til.



























Vi fik prøvet meget forskellige overnatningsmuligheder.
Rimelig hyggeligt sted (måske nok kun fordi vi havde siddet på cyklen 7 timer)


























Vi begynder at få svært ved at skjule trætheden.



























Vi er dog begge stadig ved frisk mod. Hvilket er alfa og omega for overhovedet at kunne gennemføre denne ture.


























Så er det bare derud af.



























Nogle dage lugtede tøjet, så det var med at få det vasket hurtigst muligt. Vi havde 2 sæt cykeltøj, en let træningsdragt samt kinasko med. Uden følgebil var det vigtigt ikke have for meget at slæbe på. coba2010 bliver med følgebil (forhåbentlig).



































Vi var ikke helt trygge ved cykelkælderen, så da "hotelmutter" kiggede væk, kom cyklerne på værelset.
Cykeltøjet blev som sædvanlig skyllet op, og hængt til tørre.

























Snegle i hvidløg - bare lækkert.



























Der er tæt trafik i mange af byerne, også småbyerne. Jeg er dog meget imponeret over, hvor meget hensyn bilisterne og lastbilchaufførerne tager til cyklisterne. Især i sydtyskland og frankrig. Det tilrådes dog alligevel at være særdeles opmærksom på trafikken.

























Så kom vinmarkerne langt om længe. Det gav virkelig motivation at se dem, da følelsen af at være kommet langt sydpå nu virkelig trådte igennem.


























Uha - en hældning på 10%, heldigvis gik denne ned af bakke. I frankrig tog vi en nedkørsel på 17 km.
17 km uden at træde i pedalerne - lyder som en drøm, men det var faktisk også hårdt, da vi skulle være meget koncentreret hele tiden. Jeg var rigtig glad for mine skivebremser.


































Det var virkelig fedt at køre på cykelstierne. Vi havde mange problemer i nord-og midttyskland med ødelagt asfalt (grundet rødderne fra træerne). I sydtyskland og sydover var stierne heldigvis ok.

























Efterhånden som turen skred frem, måtte vi ty til lidt hårdere midler for at få bugt med smerter i led og muskler. Håndled, knæ og i særdeleshed akillesenen var kraftigt udsat. Så en tur på apoteket og få fyldt "medicinskabet".

























Efterhånden mærkede vi ikke hjelmen, så en frokost med cykelhjelmen på hovedet kunne ske.























































De små franske byer var drønhyggelige. Vi forstår bare ikke, hvor pokker indbyggerne er henne.
Vi kørte gennem flere småbyer som denne uden at se nogen mennesker overhovedet.

























Endnu en mennesketom by ?



























Det var nu rigtig hyggeligt at køre gennem nogle af de gamle bydele.



























En enkelt overnatning var på så dårligt et hotel, at vi først måtte tømme en deodorant ud i værelset for at kunne holde lugten ud (og det var ikke os selv der stank). Vi var så trætte, at vi simpelthen ikke orkede at skifte hotel. Derefter kunne vi ligge os til at sove i så bløde madrasser, at man var ved at falde ud af sengen når man skulle vende sig. For så lige at slutte af med støjen fra vejen, som jeg desperat forsøgte at undgå med vat i ørerne.





















Alene naturen er jo ren energi for kroppen, og man får virkelig lyst til bare at cykle derud af - helt fantastisk.


























Afsted det går.




























De små franske specialbutikker er virkelig lækre.



























Så kom vi til Colmar. Næste dag skulle vi køre Colmar - Besancon. Desværre nogle få dage før Tour de France rytterne skulle køre etapen. Det havde jo været superfedt at se en etape eller to, evt. ligge lidt på hjul -;).
























Et par etaper eller tre med bjerge er da ok, men efter 10 dage kan man altså godt mærke stigningerne. Men derfor kan man jo stadig blive betaget af den vidunderlige natur.
























Narbonne - begynder at tænke på, at vi nok skal gennemføre. Er dog stadig helt opmærksomme på, at skaderne kan opstå når som helst, og selvom der "kun" er 2-300 km. tilbage, er vi absolut ikke "home safe" endnu.























Skøn udsigt med bjergene i horisonten. Igennem forruden på en bil er det bare flot, men fra en cykel vækker det samtidigt nogen bekymring. Vi er dog klar over, at Pyrenæerne er sidste større udfordring. Det viste sig heldigvis hurtigt, at vi havde valgt den grænsovergang med mindst stigninger, så det var faktisk ikke så slemt at komme igennem.





















Endelig grænseovergangen til Spanien. Her kan man godt tillade sig at være lidt selvtilfreds. Så er der ca. 150 km. "hjem".

























Laaaaaaaaaaaaaaangt om længe.
Totalt antiklimaks - fremme, og hvad så nu?


























Færgen til Mallorca, hvor de sidste 60 km. til sommerhuset lige skal overståes.
Familien venter, og så er det bare ren afslapning en hel uge.
På Mallorca forsøgte jeg at cykle en tur efter et par dages hvil, men gav op - kroppen var fuldstændig færdig.
Tak til dig Kim for en fed tur. (håber du er med 2010)























Her lidt data fra turen
(Avg HR og max HR er i % af min max.puls)








© 2009-2012 COBA2010 - Alle rettigheder forbeholdes.