Dansk version

Forside     |     Om COBA2010     |     Sponsorer     |     Deltagere     |     Rute     |    Billeder     |     Kontakt  

Billeder fra turen juli 2010


27 juni 2010. Cyklen er ved at være klar til afgang, som forventes at være tirsdag d. 29 kl. 0600.
Vær MEGET opmærksom på hvordan cyklen ”sættes op / pakkes” – samt stivheden i stel og forgaffel. Dette er særdeles vigtigt på de stejle nedkørsler i sydeuropa. Jeg oplevede, ved 75 km/t, at cyklen gik i slinger. Dette var en MEGET farlig situation, som jeg kun ved rent held, kom levende ud af. Dvs. ingen skade sket fysisk, men de sidste 1.000 km. turde jeg simpelthen køre over 50 km/t, så det var noget surt at sidde og bremse hele tiden på de lange nedkørsler. Jeg var simpelthen for bange for at der skulle gå slinger i cyklen igen. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at det er et fænomen som noget nær alle cykelryttere kender, og dette undgås ved at købe stel/forgafler som er stive nok til formålet. Jeg er også blevet gjort opmærksom på, at hvis man bremser meget på nedkørslerne, kan dækkene blive for varme og sprænge. Heller ikke noget jeg var opmærksom på, men det skete heldigvis ikke.


27 juni 2010. Cyklen er ved at være klar til afgang, som forventes at være tirsdag d. 29 kl. 0600.
Tristyr er justeret og gpsén er opdateret til nyeste version på opfordring fra hotline hos Garmin - det skulle vise sig at være total katastrofe at følge rådene fra Garmins hotline - TOTALT FUCK UP.
Mht. tristyr, så finder man lynhurtigt ud af, at cyklen er meget sidefølsom ved brugen af dette – så brug kun dette ved lav fart (du finder lynhurtigt ud af, hvornår det begynder at blive ubehageligt). Pas ligeledes på sidevinden.


Lås, drikkedunke og bagebærer - jeg syntes at cyklen er klar.


Preben er sgu en guttermand - han besluttede at følge mig til Rødby - virkelig fedt med godt selskab. En tur på 160 km og så lige retur igen - ialt 320 km, godt gået Preben.

Så er vi ved at være i Sakskøbing - allerede noget slidte, men ved godt mod.

Preben får lige 10 min. pause før jeg går ombord på færgen, og så kan han køre de 160 km hjem igen til Smørum. Godt det ikke er mig -:)

ja - der skulle ikke gå lang tid før jeg røg i problemer - Garmin Edge 705 mener åbenbart ikke der ligger sten nok på denne vej til at kategorisere denne som en grussti. (havde ellers sat garmin op til at undgå grus - men det skulle blive meget værre)

Her er så det tøj jeg havde med ud over cykeltøj:
Kinasko, træningsbukser, t-shirt og underbukser.
Et par underbukser er faktisk rigeligt. Man kører jo i bar røv i cykelbukserne. Når man kommer til hotellet eller B&B, er det straks i bad, cykeltøjet skylles op, hænges til tørre, og så er det på med det civile tøj. Ud og spise og så hjem og i seng. Dvs. 1 til 2 timers daglig brug af underhylerne – så kan de sku godt holde en uge eller to, uden at blive vasket -:).

Et seriøst vejarbejde (der skulle åbenbart bygges en ny bro), men jeg fik listet både mig selv og cyklen op af skrænten, og så var det bare videre der ud af.

Og så lige et stykke vej med brosten - ikke videre behageligt at køre på.

Jeg har ikke klar over, at man kunne komme under Elben via en tunnel. Tunnellen kom jeg ned til med elevator - en spændende oplevelse.

Garmin er DET VÆRSTE LORT - pludselig slukkede den, og da jeg tændte for den igen, var mine etaper (dem som jeg havde lagt ind på forhånd, og skulle følge), væk - de var simpelthen slettet.
Det værste var dog supportfolkene hot Garmin, som var TOTALT ligeglade, ”send en fejlbeskrivelse og vi kigger på det – ellers må enheden ind til service” – HVAD FANDEN MENER I LIGE MED DET ????????? – Jeg står på landevejen flere hundrede km væk og har et meget stort problem. Jeres lort virker ikke !!!!!!!!!!!!!!!. Intet svar fra supporten.

Beregner, beregner, beregner, beregner, beregner - det er sku det eneste det latterlige produkt kan finde ud af. Det er den så til gengæld så lang tid om, at den i praksis er ubrugelig.

De fleste vejarbejder kan trods alt passeres på cykel - heldigvis.

Skøn natur, men noget "ujævn" - det er god træning. Masser af højdemeter.

Man må jo tage imod den hjælp man kan få, så derud af med 40-45 km/t i let modvind og en puls på ca. 140 - i min krop kan det kun lade sig gøre ved at ligge lige i røven af en scooter med kasse - så det gjorde jeg så. Snuppede omkring 35-40 km på denne måde - totalt fedt. Her er jeg trukket lidt bagud for at tage billedet, men lå ellers 3-4 meter fra - lidt farligt, men risikoen værd.

Skønt med en pause, vinmarkerne viser sig, og stemningen er fænomenal. (prøv det).

Det er godt nok nogle store pramme som sejler frem og tilbage på Rhinen.

Det var noget af en stigning at ryge ind i. Der stod da også en familie og heppede et par hundrede meter oppe af bakken.

Efter burg rheinfals og stigningen på 17% var jeg ved at koge over. Det passede mig derfor helt fint, at der var et vandbassin i den næste by jeg kom til. Jeg lagde mig (til flere forbipasserendes undren) på maven foran bassinet, og tog masser af vand i hovedet. Og så var jeg helt ligeglad med, at bassinnet var fyldt med kemikalier.

Jeg gav op - INGEN tillid til Garmin Edge 705 - måtte derfor købe et kort på noget nær 1 kg. Og det kort kunne jeg så fylde hele min rygsæk op med. I det mindste kunne jeg regne med kortet, og det var noget hurtigere at slå op i, end den forpulede GPS.

Vejkort virker altid.

Tjah, jeg kunne ikke finde noget hotel, og måtte så overnatte i dette skur. Lagde mig til at sove 01:00 og satte uret til at ringe kl. 04:30 - jeg ville ikke være i skuret, når jordbærsælgeren mødte på arbejde. Det ville simpelthen være for pinligt -:). Tro mig - det var absolut ikke noget problem at falde i søvn.

Så er grænsen til Frankrig nået.

I sydfrankrig stødte jeg på et lokalt cykelhold som var ude og træne. En af dem spurgte hvor jeg skulle hen, og da jeg svarede Colmar, trak han på smilebåndet og sagde ”jamen der er da næsten 150 km. til Colmar”. Efter nogen kilometers kørsel, spurgte han så hvem jeg kendte i Colmar, hvortil jeg så kunne svare, at jeg skam ikke kendte nogen i Colmar, men at denne by blot var på et af punkterne på min vej til Barcelona. De rystede på hovedet, men var da så imponeret, at jeg fik alle deres energibarer. Lyder måske ikke af så meget, men en virkelig opmuntrende gestus, når man har været alene på landevejen så mange kilometer. I Orange, syd for Lyon, holdt jeg for rødt, da der pludselig var en som prikkede mig på skulderen. Da jeg vendte mig om, var det en fransk cykelrytter som gav mig ”tommelfingeren op” – disse små episoder er virkelig top motiverende. Jeg syntes selv, det var en god ide med DK-skiltet bag på tasken. Dog var der på et tidspunkt en dansk familie som dyttede i det de kørte forbi, og jeg blev så forskrækket, at jeg var ved at styrte.

Her er da fantastisk. Der ligger små restauranter langs kanalen, og man får bare den skønneste mad.

Strassbourg.

Nå GARMIN - hvad så ????? af cyklen og trække igen igen. Var ved at smide gpsén af helvedes til endnu engang.

Storkene er intet særsyn sydpå. Men alligevel en nydelse af kigge på.

Denne franske herre og jeg kørte sammen ca. 60 km gennem de skønneste vinmarker. Han var lokalkendt og kendte bare nogle fede steder vi kunne køre - langt fra store hovedveje. Perfekt.

Skønt med en cykelsti langs floden - kanonfedt at køre her.

Det er PRÆCIS steder som dette, jeg eeeeeeeeeeeeelsker. Små hyggelige B&B.

Efter flere dage på cykel, så er sådan en omgang bare noget af det fedeste man kan tænke sig - velbekomme.

Hvem der dog bare havde tid til at bade i floden.

Masser af sukker skal der til - det skal nok blive brændt af igen. Vejede 82 kg. ved afgang København, og 75 kg. ved ankomst Barcelona.

Østersfarm ved Perpignan

Smukt med solnedgangen, men samtidigt lidt skræmmende, da jeg jo godt var klar over, at nu ventede der timer med natkørsel.

Jeg ved ikke hvorfor der i Garmin ligger en afkrydsningsmulighed der hedder "undgå grusveje". Denne sti viste sig at føre op til en træningsbane for 4-hjulstrækkere. Så kan det sgu da ikke blive meget værre.

Så er natkørslen i gang.
Tror det er i Narbonne.

Ja, ja - det ser godt ud. Skrider planmæssigt frem.

Lidt pinligt - her hvor jeg står, spurgte jeg en lastbilchauffør hvor jeg kunne købe noget at drikke. Han så noget forvirret ud, og pegede på sodavandsautomaten 2 meter væk. Men jeg var sgu så ødelagt, at jeg hverken vidste ud eller ind. Sad iøvrigt på fortovet i ca. 20 minutter og nød et par sodavand, mens jeg kiggede på nogen "jernbåse" som krydsede vejen ca. 100 meter væk. Jeg skænkede det ikke en tanke, at det var grænseovergangen til Spanien. Men virkelig en opmundring da dette endelig gik op for mig.

450 km på 17 timer.

Endelig fremme - det var noget af en tur. Virkelig en fed oplevelse. Kan du lide at cykle, skulle du unde dig selv en tur som denne. Evt. "bare" en tur til f.eks. Amsterdam eller Paris. Oplevelsen kan simpelthen ikke beskrives.

© 2009-2012 COBA2010 - Alle rettigheder forbeholdes.